En tilstandsrapport kan se overskuelig ud, når du kun bladrer gennem farverne. Men rapporten er ikke en facitliste over husets kvalitet eller en prisliste over kommende reparationer. Den beskriver synlige skader og tegn på skader i forhold til, hvad man normalt kan forvente af et hus af samme type og alder. Derfor skal du læse beskrivelserne, de utilgængelige områder og sælgerens oplysninger mindst lige så grundigt som de røde og gule symboler.
Indhold
Hvad er en tilstandsrapport?
Tilstandsrapporten udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig efter en gennemgang af boligen. Rapporten beskriver synlige skader, tegn på skader og forhold, der giver nærliggende risiko for skader. Den bygningssagkyndige sammenligner ikke huset med et nyt hus, men med andre bygninger af samme type, alder og almindelige vedligeholdelsesstand.
Det betyder, at et ældre hus godt kan have slid, skævheder og ældre konstruktioner uden, at alt registreres som en skade. Omvendt kan en lille revne være vigtig, hvis placeringen eller udviklingen tyder på et større problem.
Huseftersynsordningen er frivillig, men tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten er forudsætninger for, at køber kan få tilbud på ejerskifteforsikring. Ordningen kan samtidig fritage sælger for en stor del af det almindelige ansvar for fysiske mangler, når alle betingelser er opfyldt.
En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder. Kontrollér derfor datoen, inden du afgiver bud eller underskriver. En revision inden for gyldighedsperioden og en ny rapport efter udløb er ikke det samme.
Kort fortalt: Rapporten er et vigtigt beslutningsgrundlag, men den er hverken en garanti, et komplet huseftersyn for køber eller et tilbud på reparationer.
Hvad betyder grå, gul, rød og spørgsmålstegn?
De nuværende tilstandsrapporter bruger farver og symboler i stedet for de tidligere K-karakterer. Farven handler om skadens betydning for bygningsdelens funktion og om, hvor hurtigt konsekvenserne kan opstå. Den fortæller ikke, hvad reparationen koster.
| Symbol | Officiel hovedbetydning | Din næste handling |
| Grå | Mindre alvorlig skade uden betydning for funktionen | Læs teksten og vurder vedligeholdelse og samlet omfang |
| Gul | Alvorlig skade, som kan medføre funktionssvigt på længere sigt | Få omfang, tidshorisont og løsning vurderet |
| Rød | Kritisk skade med funktionssvigt nu eller på kort sigt og mulig skade på andre bygningsdele | Undersøg hurtigt og indhent faglig vurdering før køb |
| Spørgsmålstegn | Mulig skade, som bør undersøges nærmere | Afklar forholdet før du binder dig, hvis det kan påvirke pris eller risiko |
Et rødt symbol betyder ikke automatisk, at huset er et dårligt køb. Det betyder, at du bør kende løsningen, prisen og følgeskaderne. Et gråt symbol er heller ikke altid billigt. Mange mindre forhold på samme tag eller facade kan tilsammen blive en stor vedligeholdelsesopgave.
Spørgsmålstegnet fortjener særlig opmærksomhed. Her har den bygningssagkyndige set et forhold, som ikke kan afklares ved den almindelige visuelle gennemgang. Det kan kræve en fugtmåling, åbning af en konstruktion, TV-inspektion, kloakundersøgelse eller en specialist. Aftal med rådgiver og sælger, hvordan det undersøges, og hvem der betaler.
Læs beskrivelsen – ikke kun farven
To gule skader kan være vidt forskellige. “Revnet flise ved gulvafløb” og “fugtspor ved tagkonstruktion” har ikke samme sandsynlige konsekvens, selv om symbolet er ens. Læs derfor hvert punkt efter en fast metode:
1. Hvor er skaden? Find præcis bygning, rum og bygningsdel.
2. Hvad er observeret? Skeln mellem en synlig skade og et tegn på noget skjult.
3. Hvilken konsekvens beskrives? Se efter risiko for fugt, svigt, råd eller følgeskader.
4. Hvor hurtigt kan det udvikle sig? Farven giver retning, men teksten giver nuancen.
5. Hvad mangler du at vide? Skriv konkrete spørgsmål til fremvisningen og din rådgiver.
Se også efter gentagelser. Flere små revner i forskellige rum, fugtspor flere steder eller mange bemærkninger om samme tagflade kan pege på et fælles problem. Rapporten skal læses som et samlet mønster, ikke som en række isolerede linjer.

Det undersøger den bygningssagkyndige ikke nødvendigvis
Bygningsgennemgangen er som udgangspunkt visuel. Den bygningssagkyndige river ikke vægge ned, flytter normalt ikke tunge møbler og kan ikke beskrive skjulte konstruktioner, der ikke er adgang til. Rapporten er desuden en skadesrapport – ikke en generel vurdering af, om planløsning, energiforbrug, lovlighed og alle installationer passer til dine behov.
Tilstandsrapporten erstatter derfor ikke:
- elinstallationsrapporten
- energimærket
- kontrol af BBR, byggetilladelser og lovlig anvendelse
- kloak- eller TV-inspektion
- miljøundersøgelser for eksempelvis jordforurening eller asbest
- din egen vurdering af vedligeholdelse og kommende moderniseringer.
Den brede guide til hvad du skal være opmærksom på ved huskøb kan bruges som samlet dokumenttjek. Tilstandsrapporten er kun én del af beslutningen.
Sådan læser du rapporten trin for trin
1. Kontrollér adresse, bygninger og dato
Se, om alle relevante bygninger er med: bolig, garage, carport, udhus og eventuelle tilbygninger. Sammenhold arealer og anvendelse med salgsopstilling og BBR. Kontrollér rapportens dato og om der står, at den er revideret.
2. Læs hustypebeskrivelsen
Rapporten kan indeholde generel information om særlige forhold ved hustypen, eksempelvis kælder, tagtype eller radon. Det er ikke konkrete skader på netop huset, men det hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål.
3. Markér alle røde, gule og uafklarede forhold
Lav tre kolonner: “skal undersøges nu”, “skal prissættes” og “kan planlægges senere”. Et spørgsmålstegn bør som udgangspunkt ikke havne i den sidste kolonne, før du ved, hvad der gemmer sig bag det.
4. Sammenhold med fotos og fremvisningen
Find hvert punkt fysisk. Tag egne billeder og notér, hvis skaden ser større ud, har ændret sig eller ikke kan findes. Kig også efter nye forhold, som kan være opstået efter rapportens dato.
5. Se på konstruktioner uden bemærkninger
Fravær af en registreret skade er ikke det samme som dokumentation for, at en skjult konstruktion er fejlfri. Se efter formuleringer om manglende adgang, begrænset besigtigelse og områder, der ikke kunne undersøges.

Sælgeroplysninger og utilgængelige områder
Inden gennemgangen udfylder sælger et oplysningsskema om blandt andet tidligere skader, reparationer og ombygninger. Læs svarene sammen med rapportens skadespunkter. Hvis sælger eksempelvis oplyser om tidligere vandindtrængning, bør du bede om fakturaer, fotos og dokumentation for den udførte løsning.
Vær særligt opmærksom på svar som “ved ikke”, manglende svar og uoverensstemmelser mellem sælgeroplysninger, salgsopstilling og det, du ser. Det er ikke automatisk tegn på et problem, men det er et klart spørgsmålspunkt.
Utilgængelige områder kan være loftrum uden adgang, skunkrum, krybekælder, tagflader eller rum fyldt med indbo. Bed om, at adgangen skabes før en ny gennemgang, hvis området er vigtigt. En risikofyldt konstruktion bliver ikke mindre risikofyldt, fordi den ikke kunne ses.
Fra skadesliste til realistisk budget
Tilstandsrapporten indeholder ikke reparationspriser. Du skal derfor omsætte fundene til et købsbudget med aktuelle tilbud. Start med de forhold, der kan udvikle sig, skabe følgeskader eller kræve andre arbejder samtidig.
Regneeksempel: Efter en faglig gennemgang indhenter en familie konkrete tilbud på 145.000 kr. for en tagreparation og 27.000 kr. for udbedring af fugt og ventilation. De lægger 20 procent reserve på de to poster, fordi konstruktionerne ikke er åbnet:
145.000 kr. + 27.000 kr. = 172.000 kr.
Reserve 20 procent = 34.400 kr.
Foreløbigt renoveringsbudget = 206.400 kr.
Eksemplet er ikke et prisestimat for dit hus. Det viser metoden: få forholdet undersøgt, indhent tilbud, medregn følgearbejder og læg en reserve. Ved større eller uklare skader kan det påvirke både bud, finansiering og behovet for forbehold i købsaftalen. Banken og din rådgiver skal vurdere den konkrete økonomi.
Skal du have din egen byggesagkyndige med?
Den beskikkede bygningssagkyndige, som har lavet tilstandsrapporten, repræsenterer hverken køber eller sælger. Rapportens opgave er imidlertid afgrænset. Din egen byggesagkyndige kan hjælpe med at se huset ud fra din beslutning: Hvad bør undersøges, hvad kan vente, og hvilke arbejder bør prissættes før køb?
En købergennemgang er især relevant, når:
- rapporten har røde skader eller spørgsmålstegn
- huset har kælder, fladt tag, tilbygninger eller svært tilgængelige konstruktioner
- der er tegn på fugt, sætninger eller gentagne reparationer
- du planlægger en større ombygning kort efter købet
- du ikke selv kan vurdere sammenhængen mellem skaderne.
Bed rådgiveren afgrænse opgaven skriftligt. En almindelig købergennemgang finder heller ikke nødvendigvis alle skjulte fejl.

Sammenhængen med ejerskifteforsikringen
Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten danner grundlag for forsikringstilbuddet. Ejerskifteforsikringen er ikke en forsikring mod de forhold, du allerede kender. Læs derfor policens dækningsomfang, undtagelser og konkrete forbehold – især hvis rapporten har et spørgsmålstegn eller beskriver en konstruktion med øget risiko.
Du bør ikke antage, at et uafklaret forhold automatisk er dækket senere. Få spørgsmålet undersøgt og få forsikringsselskabets svar skriftligt, hvis dækningen er afgørende. Boligrejsens særskilte guide til hvad ejerskifteforsikringen dækker kan linkes ind her, når den er offentliggjort.
Valg af forsikring og vurdering af konkrete forbehold kræver individuel rådgivning. Sammenhold altid rapport, forsikringstilbud, købsaftale og advokatens bemærkninger.
Typiske fejl hos boligkøbere
Du tæller kun røde skader
Et dyrt projekt kan stå med gult eller gråt symbol, fordi farven ikke handler om pris. Læs beskrivelsen og se på det samlede vedligeholdelsesbehov.
Du ignorerer spørgsmålstegnet
Et uafklaret forhold kan være vigtigere end en kendt rød skade. Afklar det, mens du stadig kan gøre undersøgelsen til en del af dit tilbud eller advokatforbehold.
Du ser ikke de utilgængelige områder
“Ikke besigtiget” er ikke det samme som “ingen skade”. Bed om adgang eller få risikoen vurderet på anden måde.
Du bruger rapportens dato som husets aktuelle tilstand
Der kan være sket noget siden gennemgangen. Se efter nye fugtspor, stormskader, revner og ændringer ved den sidste fremvisning og før overtagelsen.
Du budgetterer uden tilbud
Generelle prisintervaller kan være misvisende. Indhent tilbud på de største poster og medregn følgearbejder, rådgivning og reserve.
Tjekliste før du skriver under
- Kontrollér at rapporten stadig er gyldig på aftaletidspunktet.
- Se om alle relevante bygninger og tilbygninger er omfattet.
- Markér røde, gule og uafklarede forhold.
- Læs sælgeroplysningerne og bed om dokumentation for reparationer.
- Notér alle områder, der ikke kunne besigtiges.
- Find skaderne ved fremvisningen og tag egne billeder.
- Få væsentlige forhold vurderet og prissat af relevante fagfolk.
- Sammenhold rapporten med elrapport, energimærke, BBR og købsaftale.
- Læs forsikringstilbuddets undtagelser og forbehold.
- Få individuel juridisk og byggeteknisk rådgivning ved større eller uklare risici.
En god læsning af tilstandsrapporten handler ikke om at finde et fejlfrit hus. Den handler om at kende de synlige risici, få de uklare forhold undersøgt og sikre, at pris og budget passer til det hus, du faktisk køber.
Vigtigt: Artiklen er generel information og ikke juridisk, forsikringsmæssig eller byggeteknisk rådgivning. Få konkrete skader, forbehold og kontraktvilkår vurderet individuelt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe gælder en tilstandsrapport?
En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder. Kontrollér dato og eventuelle revisioner. Efter udløb skal der udarbejdes en ny rapport, hvis den skal bruges i huseftersynsordningen.
Er en rød skade altid dyrere end en gul?
Nej. Farven beskriver alvor og tidshorisont for bygningsdelens funktion, ikke reparationsprisen. En gul eller grå skade kan godt være dyr at udbedre.
Hvad betyder et spørgsmålstegn?
Det betyder, at der kan være en skade, som bør undersøges nærmere. Afklar metode, pris og ansvar før køb, hvis forholdet kan påvirke din beslutning.
Dækker tilstandsrapporten skjulte fejl?
Nej. Gennemgangen er primært visuel, og skjulte eller utilgængelige konstruktioner kan ikke nødvendigvis vurderes. Ejerskifteforsikringens konkrete dækning afhænger af policen.
Skal sælger have lavet en tilstandsrapport?
Huseftersynsordningen er frivillig. Tilstandsrapport og elinstallationsrapport er dog nødvendige, hvis ordningen skal bruges til tilbud om ejerskifteforsikring og sælgers ansvarsfritagelse efter reglerne.
Kan jeg klage over fejl i rapporten?
Ja. Køber og sælger kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Få først dokumenteret det konkrete forhold og søg rådgivning om ansvar og frister.
Kilder
- Sikkerhedsstyrelsen: Tilstandsrapporten er en del af huseftersynsordningen – gennemgang, sælgeroplysninger, ejerskifteforsikring og klageadgang, kontrolleret 28. september 2026.
- Sikkerhedsstyrelsen: Symboler angiver skader og fejl ved huseftersyn – grå, gul, rød og spørgsmålstegn.
- Sikkerhedsstyrelsen: Spørgsmål om huseftersynsordningen – seks måneders gyldighed for tilstandsrapporter.
- Boligejer.dk: Tilstandsrapporter og huseftersynsordningen – synlige skader og sammenligning med tilsvarende bygninger.
- Boligejer.dk: Tilstandsrapport – rapportens indhold, hustypebeskrivelse og klagemulighed.
- Boligrejsen: Hvad skal man være opmærksom på, når man køber hus? – samlet dokument- og købstjek.
