Et hus kan se helt rigtigt ud ved første fremvisning. Køkkenet fungerer, haven er hyggelig, og huset har det antal værelser, familien har brug for.

Men hvad skal man være opmærksom på, når man køber hus? Det korte svar er, at du bør undersøge både husets stand, grunden, økonomien, energiforbruget, BBR-oplysningerne, lokalplanen, servitutterne og vilkårene i købsaftalen, før du skriver under.

Alle punkterne kan få stor betydning for både din hverdag og din økonomi efter købet. Denne guide samler de vigtigste undersøgelser og dokumenter, så du kan gå mere trygt ind i bolighandlen.

Det korte svar

Når du køber hus, bør du ikke kun vurdere boligens pris og udseende.

Få først styr på, hvor meget du realistisk har råd til at købe for, og hvad huset vil koste dig hver måned. Undersøg derefter beliggenhed, husets fysiske stand, tilstandsrapport, elinstallationsrapport, energimærke, BBR, lokalplan, servitutter og øvrige oplysninger om ejendommen.

Hvis du bliver seriøst interesseret i huset, kan det være en god idé at få din egen byggetekniske rådgiver med ud og lade en boligadvokat eller anden køberrådgiver gennemgå handlen.

Sørg især for, at der er et rådgiverforbehold i købsaftalen, hvis din rådgiver ikke allerede har godkendt handlen.

Overvejer du også nybyggeri? Læs vores guide til hvad det koster at bygge hus og få overblik over de skjulte udgifter ved nybyggeri.

Få styr på økonomien før boligjagten

Det kan være fristende at starte boligjagten på boligportalerne, men det bedste sted at begynde er ofte hos banken.

En forhåndsvurdering af din økonomi giver dig en idé om, hvilken prisklasse du realistisk kan lede i. Banken ser blandt andet på indkomst, eksisterende gæld, opsparing, faste udgifter og familiens rådighedsbeløb.

Ved køb af ejerbolig anses 5 % af købesummen som udgangspunkt for en passende egenfinansiering. Banken skal dog foretage en konkret vurdering, og kravet kan derfor fraviges både op og ned afhængigt af din økonomiske situation.

Det vigtigste er dog ikke nødvendigvis, hvor meget banken vil låne dig.

Det er, hvor meget du selv ønsker at bruge på bolig.

Et budget, der kun lige akkurat hænger sammen, kan hurtigt blive presset af stigende udgifter, reparationer, bilskifte, ændringer i indkomst eller andre ting, der sker i løbet af de mange år, man typisk ejer en bolig.

Derfor bør der også være luft tilbage i økonomien efter boligkøbet.

Se på husets samlede pris – ikke kun salgsprisen

Et hus til 3 millioner kroner koster ikke nødvendigvis mindre at bo i end et hus til 3,2 millioner kroner.

Et ældre hus med højt varmeforbrug, gamle vinduer og flere kommende renoveringer kan blive dyrere i hverdagen end et nyere hus med en højere købspris.

Når du sammenligner boliger, bør du derfor se på den samlede økonomi.

Regn blandt andet med:

• Finansiering og låneomkostninger
• Boligskatter
• Husforsikring
• Varme
• El og vand
• Eventuelle fællesudgifter eller grundejerforening
• Løbende vedligeholdelse
• Kommende renoveringer

Dertil kommer engangsudgifter ved selve købet, eksempelvis tinglysning, rådgivning og udgifter i forbindelse med finansieringen.

Se også 5-10 år frem

Prøv at danne dig et billede af, hvilke større udgifter der kan vente.

Hvis taget er tæt på slutningen af sin levetid, vinduerne trænger til udskiftning og badeværelset snart bør renoveres, bør det indgå i dit samlede budget.

Et hus med renoveringsbehov kan stadig være et rigtig godt køb.

Problemet opstår først, hvis udgifterne kommer som en overraskelse.

Undersøg beliggenheden

Køkkenet kan udskiftes. Væggene kan males. Og dele af planløsningen kan ofte ændres.

Beliggenheden kan du ikke renovere dig ud af.

Besøg derfor området mere end én gang og gerne på forskellige tidspunkter af dagen.

Undersøg blandt andet:

• Trafik og støj
• Afstand til skole og daginstitution
• Indkøbsmuligheder
• Offentlig transport
• Transporttid til arbejde
• Naboejendomme
• Solforhold
• Natur og rekreative områder

Kør eventuelt turen til arbejde eller institution på det tidspunkt, hvor I normalt ville gøre det.

20 minutters kørsel søndag eftermiddag kan være noget helt andet mandag klokken 7.30.

Hvad skal der ske med området?

Undersøg også kommunens planer.

Den åbne mark bag huset kan være en stor del af grunden til, at du forelsker dig i boligen. Men hvis området allerede er udlagt til ny bebyggelse, kan udsigten ændre sig.

Se derfor på lokalplaner og kommunens øvrige planlægning – ikke kun på, hvordan området ser ud i dag.

Læs dokumenterne om ejendommen

En bolighandel indeholder langt flere oplysninger end dem, der står i salgsannoncen.

Ejendomsdatarapporten samler en række offentlige oplysninger, som bruges i forbindelse med ejendomshandel. Her indgår blandt andet BBR-meddelelsen, energimærkning og oplysninger om jordforurening, og afhængigt af ejendommen kan rapporten indeholde en lang række andre relevante oplysninger og bilag.

Salgsopstillingen, ejendomsdatarapporten og de tilhørende dokumenter bør derfor gennemgås grundigt.

Hvis du ikke forstår et dokument, bør du ikke bare springe det over.

Bed din køberrådgiver om at forklare, hvad oplysningerne betyder for netop den ejendom, du overvejer at købe.

Stemmer BBR med virkeligheden?

BBR-meddelelsen indeholder centrale oplysninger om ejendommens bygninger og installationer.

Her kan blandt andet stå oplysninger om:

• Boligareal
• Byggeår
• Bygningernes anvendelse
• Tilbygninger
• Udhuse og andre bygninger
• Varmekilde
• Toiletter og badeværelser
• Tekniske installationer

Men oplysningerne i BBR bygger blandt andet på ejerens indberetninger, og der kan være fejl eller manglende registreringer.

Sammenlign derfor BBR med det, du faktisk ser.

Hvis huset eksempelvis annonceres med et bestemt boligareal, men en del af arealet består af en tidligere garage, kælder eller udestue, bør du undersøge, hvordan arealet er registreret, og om det er godkendt til den anvendelse, det har.

Det samme gælder tilbygninger, carporte, udhuse og andre ændringer.

En registrering i BBR er ikke i sig selv dokumentation for, at et byggeri er lovligt efter anden lovgivning.

Uoverensstemmelser betyder ikke nødvendigvis, at huset er et dårligt køb – men de bør afklares, inden handlen bliver endelig.

Undersøg lokalplan og servitutter

Når du køber et hus, køber du også ind i de regler og begrænsninger, der gælder for ejendommen.

En lokalplan kan eksempelvis have betydning for:

• Om du må bygge til
• Placering af ny bebyggelse
• Bygningshøjde
• Tag og materialer
• Hegn og beplantning
• Anvendelsen af området

Det er især vigtigt at undersøge, hvis du allerede drømmer om garage, carport, tilbygning eller større ændringer af huset.

Servitutter kan begrænse ejendommen

Der kan også være tinglyste servitutter.

En servitut er en ret eller begrænsning, der knytter sig til ejendommen. Det kan eksempelvis handle om adgangsforhold, ledninger, vejret, bebyggelse eller andre rettigheder og forpligtelser.

Læs derfor ikke kun oversigten over servitutter.

Det konkrete servitutdokument kan være vigtigt for at forstå, hvad der faktisk gælder for ejendommen.

Læs tilstandsrapporten grundigt

Tilstandsrapporten er et af de vigtigste dokumenter ved køb af et almindeligt hus.

Rapporten udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig på baggrund af en gennemgang af bygningen.

Men en tilstandsrapport er ikke en garanti for, at huset er fejlfrit.

Den beskriver de skader og tegn på skader, der konstateres ved gennemgangen efter reglerne for huseftersynsordningen. Der kan derfor godt eksistere forhold, som ikke fremgår af rapporten.

Læs især:

• Registrerede skader
• Forhold med risiko for følgeskader
• Områder, som ikke har kunnet undersøges
• Sælgers oplysninger om boligen

Sælgers oplysninger kan være mindst lige så interessante som selve skadesoversigten, fordi der eksempelvis kan stå information om tidligere fugtproblemer, reparationer eller ændringer af huset.

En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder.

Glem ikke elinstallationsrapporten

Elinstallationsrapporten er den anden centrale rapport i huseftersynsordningen.

Den udarbejdes af en autoriseret elinstallatørvirksomhed og indeholder resultatet af gennemgangen af bygningens elinstallationer.

Ulovlige eller problematiske elinstallationer kan både have sikkerhedsmæssige konsekvenser og koste penge at få bragt i orden.

Læs derfor rapporten lige så grundigt som tilstandsrapporten.

En elinstallationsrapport er gyldig i ét år.

Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten danner sammen grundlag for, at der kan indhentes et tilbud på ejerskifteforsikring under huseftersynsordningen.

Brug energimærket aktivt

Energimærket fortæller om bygningens energimæssige stand og placerer boligen på en skala fra A til G.

Rapporten indeholder også forslag til energiforbedringer.

Ved salg af almindelige enfamiliehuse på 60 m² eller derover skal der som udgangspunkt foreligge et gyldigt energimærke. Energimærket er normalt gyldigt i 10 år.

Men kig ikke kun på bogstavet.

Læs også oplysningerne om:

• Isolering
• Vinduer
• Varmeanlæg
• Varmtvandsinstallation
• Mulige energiforbedringer

Sammenhold gerne energimærket med husets faktiske varmeforbrug.

Husk dog, at tidligere ejeres forbrug ikke nødvendigvis bliver det samme som dit. Antal personer, ønsket rumtemperatur og brug af huset påvirker det faktiske forbrug.

Få eventuelt din egen byggesagkyndige med

Hvis du er seriøst interesseret i et hus, kan det være en god investering at få din egen byggesagkyndige eller en anden byggeteknisk rådgiver med ud.

Det gælder især ved ældre boliger eller huse med flere bemærkninger i tilstandsrapporten.

En rådgiver kan hjælpe med at vurdere:

• Hvor alvorlig en skade er
• Om problemet bør undersøges nærmere
• Om noget bør udbedres hurtigt
• Hvilke større vedligeholdelsesudgifter der kan være på vej

Der kan være stor forskel på en revne, der primært er kosmetisk, og en revne, der bør undersøges nærmere.

Som almindelig boligkøber kan forskellen være svær at vurdere.

Kig særligt på husets dyre dele

Ved en fremvisning er det let at fokusere på køkkenlåger, gulve og vægfarver.

Men de største økonomiske risici ligger ofte andre steder.

Tag

Spørg til alder, materiale og tidligere reparationer.

Et ældre tag er ikke nødvendigvis et problem, men det er vigtigt at have en idé om dets stand og forventede resterende levetid.

Fundament og revner

Hold øje med større eller usædvanlige revner i sokkel, murværk og indvendige vægge.

Revner behøver ikke at være alvorlige, men nogle bør undersøges nærmere.

Fugt

Vær opmærksom på fugtlugt, skjolder, afskalninger og tegn på tidligere vandskader – især i kælder, badeværelse og ved ydervægge.

En nymalet væg er heller ikke nødvendigvis et problem, men hvis kun et bestemt område er blevet malet umiddelbart før salget, kan det være værd at spørge hvorfor.

Badeværelser

Undersøg alder og stand.

Vådrum kan være dyre at renovere, især hvis konstruktioner, afløb eller andre installationer skal ændres.

Vinduer og døre

Gamle vinduer er ikke nødvendigvis dårlige, men undersøg stand, tæthed og tegn på råd eller punkterede ruder.

Varmeanlæg

Find ud af, hvilken varmekilde huset har, hvor gammelt anlægget er, og om større udskiftninger kan blive nødvendige.

Kloak

Tilstandsrapporten fortæller ikke nødvendigvis hele historien om kloakken under jorden.

Ved mistanke om problemer eller ved ældre installationer kan det være relevant at få kloakforholdene undersøgt nærmere.

Tjekliste til fremvisningen

Når du er til fremvisning, kan du blandt andet holde øje med:

Tag

• Alder og materiale
• Synlige skader
• Undertag, hvis det er muligt at se
• Tegn på utætheder på loftet

Facade og fundament

• Revner
• Fugt
• Løse eller beskadigede fuger
• Afskalninger

Vinduer

• Alder
• Råd
• Punkterede ruder
• Om vinduer og døre åbner og lukker normalt

Kælder

• Fugtlugt
• Skjolder
• Afskalninger
• Ventilation

Badeværelser

• Alder
• Fuger
• Ventilation
• Synlige fugtskader

Varme

• Varmekilde
• Alder på anlægget
• Tidligere varmeforbrug

Grund

• Terræn og fald
• Tegn på stående vand
• Solforhold
• Store træer
• Indkig fra naboer

Planløsning

• Opbevaringsplads
• Adgang til have
• Værelsernes placering
• Entré og bryggers
• Om boligen også fungerer i en almindelig hverdag

Brug tjeklisten som hjælp til at stille spørgsmål – ikke som erstatning for en faglig gennemgang.

Undersøg grunden, kloakken og andre forhold

Det er ikke kun selve huset, der kan gemme på overraskelser.

Ejendomsdatarapporten og boligens øvrige dokumenter kan indeholde oplysninger om blandt andet jordforurening, afløbsforhold, olietanke og andre forhold, som kan være relevante for dit køb.

Jordforurening

Undersøg, om grunden er kortlagt som forurenet, eller om der findes andre oplysninger om jordforurening.

Det kan blandt andet få betydning ved jordarbejde og fremtidige projekter på grunden.

Afløbs- og spildevandsforhold

Se, hvordan spildevand og regnvand håndteres.

Det er især relevant ved ejendomme uden for almindeligt kloakerede områder, men også i byområder kan der være oplysninger om eksempelvis separatkloakering eller planlagte ændringer.

Vand på grunden

Se på terrænet omkring huset.

Ligger huset lavt i forhold til vejen eller nabogrundene? Er der tegn på stående vand? Er kælderen tidligere blevet oversvømmet?

Spørg sælger, og undersøg forholdene nærmere, hvis der er noget, der giver anledning til tvivl.

Tænk over planløsningen og hverdagen

Et hus kan være flot og velholdt uden at fungere særlig godt for netop din familie.

Forestil dig en helt almindelig mandag morgen.

Hvor kommer I ind med sko og overtøj? Er der plads i entré og bryggers? Hvordan ligger børneværelserne i forhold til soveværelset? Er der nok opbevaring? Er der naturlig adgang fra køkkenet til haven?

Tænk også nogle år frem.

Behovet for værelser, hjemmekontor og opbevaring kan ændre sig.

Planløsningen kan i nogle huse ændres, men flytning af køkken, badeværelse, installationer og bærende konstruktioner kan blive dyrt.

Det kan derfor være mere værdifuldt at finde en god grundplan end et nyt køkken.

Husk: Ejendomsmægleren repræsenterer sælger

Ejendomsmægleren kan være både hjælpsom og professionel, men ejendomsmægleren i den konkrete handel er sælgers rådgiver og skal varetage sælgers interesser.

Som køber bør du derfor overveje dine egne rådgivere.

Det kan eksempelvis være:

• Bank eller finansiel rådgiver
• Boligadvokat eller køberrådgiver
• Byggesagkyndig eller anden byggeteknisk rådgiver

De udfører forskellige opgaver.

Banken vurderer økonomi og finansiering. Den byggetekniske rådgiver vurderer huset. Boligadvokaten eller køberrådgiveren gennemgår handlens juridiske forhold og dokumenter.

Få et rådgiverforbehold i købsaftalen

Når du er klar til at skrive under, bør du sikre dig, at købsaftalen indeholder et rådgiverforbehold – også ofte kaldet et advokatforbehold – hvis din rådgiver ikke allerede har godkendt handlen.

Det betyder, at din underskrift er betinget af din rådgivers godkendelse af handlen.

Et rådgiverforbehold har ofte en frist på 3-5 dage, men både formuleringen og fristen kan variere.

Rådgiveren kan blandt andet gennemgå:

• Købsaftalen
• Salgsopstillingen
• Servitutter
• Lokalplan
• Ejendomsdatarapport
• BBR
• Finansieringsforhold
• Andre særlige vilkår

Rådgiverforbeholdet kan også bruges til at rejse spørgsmål eller stille krav til forhold, der bør afklares, inden handlen bliver endelig.

Rådgiverforbehold er ikke det samme som fortrydelsesret

De to ting skal ikke forveksles.

Rådgiverforbeholdet er et vilkår, der aftales i købsaftalen.

Derudover har en køber ved almindelige forbrugerkøb af fast ejendom som udgangspunkt en lovbestemt fortrydelsesret. Køber har normalt seks hverdage til at give sælger skriftlig besked om, at købet ønskes fortrudt. Både meddelelsen og betalingen af en godtgørelse på 1 % af købesummen skal ske inden fristens udløb. Fristens begyndelsestidspunkt afhænger af, hvordan aftalen er indgået, og det er derfor en god idé at søge rådgivning med det samme, hvis du ønsker at fortryde.

Det er en af grundene til, at et rådgiverforbehold er så vigtigt.

Undersøg ejerskifteforsikringen

Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten indgår i huseftersynsordningen.

For at sælger kan opnå den ansvarsfritagelse, som huseftersynsordningen giver mulighed for, skal køber blandt andet inden aftalens indgåelse have modtaget en gyldig tilstandsrapport og elinstallationsrapport samt et tilbud på ejerskifteforsikring.

Sælger skal samtidig tilbyde at betale et beløb svarende til halvdelen af præmien på det fremlagte forsikringstilbud.

Ejerskifteforsikringen kan dække visse skjulte skader og andre forhold, der var til stede ved overtagelsen, afhængigt af forsikringens konkrete vilkår.

Læs derfor mere end prisen.

Sammenlign blandt andet:

• Hvad forsikringen dækker
• Undtagelser
• Selvrisiko
• Forsikringsperiode
• Standard kontra udvidet dækning

Du behøver ikke nødvendigvis vælge det forsikringsselskab, som sælger har indhentet tilbud fra.

Vælger du en anden og dyrere forsikring, betyder det dog ikke automatisk, at sælger skal betale halvdelen af den højere pris. Sælgers bidrag tager udgangspunkt i det tilbud, der er fremlagt som led i huseftersynsordningen.

Lad ikke følelserne bestemme dit bud

Når du finder huset, kan frygten for at miste det hurtigt tage over.

Men prøv at holde buddet adskilt fra forelskelsen.

Se blandt andet på:

• Salgspriser på sammenlignelige boliger
• Husets stand
• Kommende renoveringer
• Beliggenheden
• Hvor længe boligen har været til salg
• Dit eget maksimale budget

Hvis huset eksempelvis kræver nyt tag eller en større renovering inden for få år, kan det indgå i vurderingen af, hvad boligen er værd for dig.

Et stort afslag betyder heller ikke automatisk, at du har gjort en god handel.

Det afgørende er den endelige pris i forhold til huset, området og de udgifter, der følger med.

Tjekliste før du køber hus

Inden handlen bliver endelig, bør du som minimum kunne sætte flueben ved følgende:

Økonomi

• Jeg kender mit realistiske boligbudget
• Jeg har luft i økonomien ud over de faste boligudgifter
• Jeg har regnet kommende vedligeholdelse med
• Jeg kender de væsentligste udgifter ved selve boligkøbet

Huset

• Jeg har læst tilstandsrapporten
• Jeg har læst elinstallationsrapporten
• Jeg har gennemgået energimærket
• Jeg har vurderet de store bygningsdele
• Jeg har undersøgt større kommende renoveringer
• Jeg har overvejet en uvildig byggeteknisk gennemgang

Ejendommen

• BBR stemmer med de faktiske forhold
• Jeg har undersøgt lokalplanen
• Jeg har gennemgået relevante servitutter
• Jeg har set ejendomsdatarapporten
• Jeg har undersøgt jord- og afløbsforhold
• Jeg har undersøgt eventuelle planer for området

Handlen

• Finansieringen er afklaret
• Jeg har min egen rådgiver
• Der er rådgiverforbehold, hvis handlen endnu ikke er godkendt af min rådgiver
• Jeg har forstået eventuelle særlige vilkår
• Jeg har undersøgt ejerskifteforsikringen

Hvis flere af punkterne stadig er ubesvarede, er det ofte bedre at få dem afklaret, før handlen bliver endelig.

Konklusion: Hvad skal man være opmærksom på ved huskøb?

Et godt huskøb handler ikke om at finde et hus uden fejl.

De findes næsten ikke.

Det handler om at vide, hvad du køber.

Husets pris er kun én del af beslutningen. Stand, energiforbrug, beliggenhed, kommende vedligeholdelse, BBR-oplysninger, lokalplan, servitutter og vilkårene i købsaftalen kan være mindst lige så vigtige.

Jo tidligere du opdager et problem, desto bedre kan du tage stilling til det.

Måske betyder det, at du skal budgettere med en renovering. Måske påvirker det dit bud. Og nogle gange betyder det, at det rigtige valg er at finde et andet hus.

Tag derfor tiden til at undersøge både boligen og dokumenterne – og brug dine egne rådgivere, når der er noget, du ikke selv kan vurdere.

Det kan være nogle af de bedst brugte penge i hele boligkøbet.

Ofte stillede spørgsmål om huskøb

Hvad er det vigtigste at undersøge, før man køber hus?

Du bør som minimum undersøge økonomien, beliggenheden, husets fysiske stand, tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten, energimærket, BBR, lokalplan, servitutter og købsaftalen.

Derudover bør du undersøge, om der er større renoveringer eller andre forhold ved ejendommen, som kan få økonomisk betydning efter købet.

Hvor meget skal man selv have til udbetaling ved huskøb?

5 % af købesummen anses som udgangspunkt for en passende egenfinansiering ved køb af ejerbolig. Banken skal dog foretage en konkret vurdering af den enkelte kunde, og udgangspunktet kan derfor fraviges både op og ned.

Kan man stole på en tilstandsrapport?

Tilstandsrapporten er et vigtigt værktøj, men den er ikke en garanti for, at huset er fejlfrit.

Rapporten beskriver de skader og tegn på skader, der registreres ved huseftersynet efter ordningens regler. Hvis du er i tvivl om husets stand, kan det derfor være relevant at få din egen byggetekniske rådgiver til at undersøge boligen.

Hvor længe gælder en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport er gyldig i seks måneder.

Elinstallationsrapporten er gyldig i ét år.

Er BBR et bevis på, at huset er lovligt?

Nej.

BBR indeholder registrerede oplysninger om ejendommens bygninger og installationer, men oplysningerne kan være mangelfulde eller forkerte. En registrering i BBR er heller ikke i sig selv dokumentation for, at et byggeri er lovligt efter anden lovgivning.

Skal man have advokat på ved huskøb?

Det er ikke et generelt krav, at køber bruger en advokat.

Professionel køberrådgivning kan dog være værdifuld ved gennemgang af købsaftale, servitutter, lokalplan og ejendommens øvrige dokumenter.

Hvis du skriver under, inden rådgiveren har gennemgået handlen, bør du være særligt opmærksom på rådgiverforbeholdet.

Kan man fortryde et huskøb?

Ved almindelige forbrugerkøb af fast ejendom har køber som udgangspunkt en lovbestemt fortrydelsesret. Køber har normalt seks hverdage til at give sælger skriftlig besked om, at købet ønskes fortrudt.

Både meddelelsen og betalingen af en godtgørelse på 1 % af købesummen skal ske inden fristens udløb. Fristens begyndelsestidspunkt afhænger af, hvordan aftalen er indgået, så det er en god idé at søge rådgivning med det samme, hvis du ønsker at fortryde.

Et rådgiverforbehold fungerer anderledes og kan derfor være meget vigtigt.

Hvad dækker en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring kan dække visse skjulte skader og andre forhold, der var til stede ved overtagelsen, afhængigt af forsikringens konkrete vilkår.

Dækningen varierer mellem selskaber og produkter, så det er vigtigt at sammenligne blandt andet dækningsomfang, undtagelser og selvrisiko – ikke kun prisen.

Skal man have sin egen byggesagkyndige med?

Det er ikke et krav, men det kan være en god idé – især ved ældre huse, mange bemærkninger i tilstandsrapporten eller hvis du er usikker på husets stand.

Tilstandsrapporten er ikke det samme som en individuel byggeteknisk gennemgang foretaget specifikt for dig som køber.

Hvad skal man især kigge efter ved en husfremvisning?

Kig især på de dele af huset, der kan være dyre at reparere: tag, fundament, fugt, vådrum, vinduer, varmeinstallationer og eventuelle kloakproblemer.

Vurder samtidig grundens terræn, solforhold, beliggenheden og om planløsningen fungerer for din familie.

Kilder og metode

Artiklen er opdateret i august 2026. Oplysninger om boligkøb, huseftersyn, energimærkning, BBR, rådgiverforbehold og finansiering er kontrolleret mod officielle og offentlige kilder.

Den enkelte bolighandel kan indeholde særlige forhold, og regler, forsikringsvilkår og finansieringskrav kan ændre sig. Brug derfor artiklen som vejledning og få konkret juridisk, økonomisk eller byggeteknisk rådgivning, når det er relevant.

Kilder kontrolleret i august 2026:

1. Retsinformation: Vejledning om god skik for boligkredit – 5 % af købesummen anses som udgangspunkt for passende egenfinansiering ved køb af ejerbolig, men kreditgiver skal foretage en konkret vurdering.
2. Boligejer.dk: Rådgivergodkendelse – rådgiverforbehold – rådgiverforbeholdets funktion og den normale frist på 3-5 dage.
3. Retsinformation: Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. – reglerne om købers lovbestemte fortrydelsesret på seks hverdage og godtgørelsen på 1 % af købesummen.
4. Sikkerhedsstyrelsen: Spørgsmål om huseftersynsordningen – tilstandsrapportens gyldighed på seks måneder og elinstallationsrapportens gyldighed på ét år.
5. Sikkerhedsstyrelsen: Om eleftersyn og huseftersynsordningen – sammenhængen mellem tilstandsrapport, elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring samt sælgers tilbud om at betale halvdelen af præmien på det fremlagte forsikringstilbud.
6. Boligejer.dk: Generelt om ejendomsdatarapporten – rapportens rolle ved bolighandel og de offentlige ejendomsoplysninger, der samles i rapporten.
7. Boligejer.dk: BBR-meddelelse – hvilke oplysninger BBR indeholder, hvorfor registreringerne bør sammenholdes med de faktiske forhold, og at en BBR-registrering ikke nødvendigvis betyder, at et byggeri er lovligt efter anden lovgivning.
8. Boligejer.dk: Servitutter og byrder – hvilke rettigheder og begrænsninger servitutter kan indeholde, og hvorfor de konkrete dokumenter bør gennemgås.
9. Boligejer.dk: Kommune- og lokalplaner – betydningen af kommune- og lokalplaner ved boligkøb og ved senere ønsker om eksempelvis tilbygning, nedrivning eller ændret anvendelse.
10. Energistyrelsen: Hvornår skal bygninger energimærkes? – krav om energimærkning ved salg, energiskalaen A-G og energimærkets gyldighed på 10 år.
11. Boligejer.dk: Rådgivning fra ejendomsmægler – ejendomsmæglerens rolle som sælgers rådgiver og repræsentant i den konkrete bolighandel.

Artiklen er generel information og kan ikke erstatte konkret juridisk, byggeteknisk eller økonomisk rådgivning.