Så hvor stor en udbetaling til hus skal du egentlig have – og hvor meget bør der stå på kontoen, før du begynder boligjagten?

Det korte svar er, at 5 % af købesummen normalt bruges som udgangspunkt for en passende egenfinansiering ved køb af ejerbolig. Det er ikke en fast lovbestemt minimumsprocent, og banken skal altid vurdere din økonomi konkret. En opsparing på præcis 5 % er desuden sjældent nok til hele boligkøbet. Du bør også regne med købsomkostninger og helst have en buffer tilbage, når du har fået nøglerne.

I denne guide får du konkrete beregninger, de gældende tinglysningsafgifter i 2026 og et samlet budgeteksempel for et hus til 3 millioner kroner.

Det korte svar

Beregn 5 % af købsprisen som dit første delmål – men ikke som hele opsparingsmålet. Ved et hus til 3.000.000 kr. er 5 % lig med 150.000 kr. Dertil kommer de konkrete omkostninger ved handlen, og det er klogt at beholde en buffer efter overtagelsen.

De 150.000 kr. dækker dog kun selve udbetalingen. Dertil kan blandt andet komme:

• Tinglysningsafgift på skødet
• Tinglysningsafgift på nye lån eller pantebreve
• Bank- og realkreditomkostninger
• Boligadvokat eller køberrådgiver
• Byggeteknisk rådgivning
• Din andel af en ejerskifteforsikring
• Flytning og de første udgifter i boligen

I artiklens konkrete regneeksempel ender det samlede opsparingsmål på cirka 306.700 kr. for et hus til 3 millioner kroner. Eksemplet forudsætter blandt andet to helt nye pantedokumenter, udvalgte rådgivnings- og låneomkostninger samt en buffer på 50.000 kr.

Beløbet er ikke et generelt bankkrav eller et mål, der passer til alle. Dit behov kan blive både lavere og højere, afhængigt af finansieringen, ejendommen, rådgivningen og den buffer, du ønsker at beholde.

Hvor stor en udbetaling skal man have til hus?

Som planlægningsudgangspunkt bør du regne med selv at skulle komme med cirka 5 % af husets købspris. Banken kan efter en konkret vurdering kræve mere, og i særlige tilfælde kan den acceptere en anden løsning.

Beregningen er enkel:

Købspris × 5 % = udbetalingen

Tabellen viser kun en beregning efter 5 %-udgangspunktet. Den viser hverken bankens konkrete krav eller hele bolighandlens kontantbehov.

Det er en vigtig forskel. Hvis du har sparet præcis 150.000 kr. op og bruger dem alle som udbetaling på et hus til 3 millioner kroner, mangler du stadig at betale en række omkostninger – og du risikerer samtidig at stå uden økonomisk sikkerhedsnet efter overtagelsen.

Er 5 % et lovkrav?

Det omtales ofte som et krav, at boligkøberen selv skal have 5 % af købesummen. Mere præcist kræver reglerne, at boligkreditgiveren sikrer, at køberen som udgangspunkt kommer med en passende udbetaling. Finanstilsynets vejledning bruger 5 % som det normale udgangspunkt ved køb af ejerbolig, men fastsætter ikke en ubetinget minimumsprocent for alle købere.

Kreditgiveren skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvad der er passende. Derfor kan du ikke nøjes med at regne 5 % og gå ud fra, at finansieringen er godkendt.

Det betyder, at 5 % ikke fungerer som en automatisk adgangsbillet til et boliglån.

Banken kan ønske en større egenfinansiering, hvis eksempelvis:

• Din økonomi er sårbar over for rente- eller prisstigninger
• Du har meget anden gæld
• Dit rådighedsbeløb er lavt
• Din indkomst er usikker eller svingende
• Ejendommen er vanskelig at belåne til den aftalte købspris
• Du samtidig skal låne til købsomkostninger eller renovering

Omvendt kan der være særlige situationer, hvor banken accepterer en anden løsning. Det afgøres altid ud fra en konkret kreditvurdering.

Finanstilsynet har kritiseret banker, der alene har set på, om kunden kunne betale 5 %, uden også at vurdere kundens samlede formue og økonomiske robusthed. Tilsynet peger blandt andet på risikoen, når kunden finansierer store dele af købsomkostningerne og dermed ender med en belåning tæt på 100 %. Derfor er det vigtigt at skelne mellem at have udbetalingen og at have en økonomi, som banken samlet set vil godkende.

Sådan finansieres et almindeligt huskøb

Finansieringen af en helårsbolig bliver ofte forklaret med en forenklet 80-15-5-model:

• Op til 80 % af boligens belåningsværdi kan typisk finansieres med realkreditlån
• Den resterende finansiering ud over egenbetalingen dækkes ofte af et banklån
• Cirka 5 % af købsprisen bruges som normalt udgangspunkt for køberens egenbetaling

Ved et hus til 3.000.000 kr. kan fordelingen eksempelvis se sådan ud:

Modellen er kun et eksempel – ikke en ret til finansiering i præcis de tre dele. Realkreditinstituttet vurderer selv boligens belåningsværdi, og den kan være lavere end den pris, du har aftalt med sælger.

Hvis du køber huset for 3 millioner kroner, men realkreditinstituttet kun vurderer det til 2,8 millioner kroner, kan du som udgangspunkt ikke regne med et realkreditlån på 80 % af de 3 millioner. Forskellen kan derfor øge behovet for banklån eller egen opsparing.

Har du en større udbetaling, kan banklånet ofte reduceres. Det kan være attraktivt, fordi banklånet normalt er dyrere end realkreditlånet.

Udbetaling og deponering er ikke nødvendigvis det samme

Ordet udbetaling bruges om flere ting i en bolighandel, og det kan skabe forvirring.

Når banken taler om din udbetaling, menes normalt den del af boligkøbet, du selv finansierer.

I købsaftalen kan der samtidig stå, at du kort efter underskriften skal deponere et kontant beløb hos ejendomsmægleren. Det kaldes også nogle gange udbetalingen, men det deponerede beløb er ikke nødvendigvis præcis 5 % af købesummen.

Beløbets størrelse og betalingsfristen fremgår af købsaftalen. Resten af købesummen håndteres normalt gennem bankgaranti og senere deponering efter aftalens vilkår.

Deponering betyder, at pengene står som sikkerhed i forbindelse med handlen. Som køber bør du sikre dig, at beløbet overføres som deponering og ikke som en endelig betaling, før betingelserne for handlen er opfyldt.

Læs også: Hvad skal man være opmærksom på ved huskøb?

Hvilke udgifter kommer oveni udbetalingen?

Udbetalingen er kun én del af det kontantbeløb, du kan få brug for. Nogle omkostninger kan muligvis indgå i finansieringen, mens andre skal betales af din opsparing.

Banken bør derfor give dig en samlet opgørelse, så du kan se både lånebeløb, etableringsomkostninger og det beløb, du selv skal betale.

Tinglysningsafgift på skødet

Skødet registrerer dit ejerskab af boligen. Ved en almindelig fri handel med fast ejendom er tinglysningsafgiften i 2026:

1.850 kr. + 0,6 % af ejerskiftesummen

Den procentvise del af afgiften oprundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 100 kr. Ved handler, der ikke sker i almindelig fri handel, kan der gælde særlige beregningsregler.

Ved et hus til 3.000.000 kr. bliver beregningen:

• 0,6 % af 3.000.000 kr. = 18.000 kr.
• Fast afgift = 1.850 kr.
• Tinglysningsafgift på skødet = 19.850 kr.

Det er en udgift ved handlen og er ikke en del af din 5 % udbetaling.

Tinglysningsafgift på lån og pant

Når banken og realkreditinstituttet får tinglyst sikkerhed i ejendommen, skal der også betales tinglysningsafgift på pantet.

I 2026 er satsen for pant i fast ejendom:

1.825 kr. + 1,25 % af det pantsikrede beløb

Den variable sats blev nedsat fra 1,45 % til 1,25 % den 1. januar 2026.

Den faktiske udgift afhænger blandt andet af:

• Hvor store lån der skal tinglyses
• Om lånene tinglyses i ét eller flere dokumenter
• Om tidligere betalt tinglysningsafgift på ejendommen kan genbruges
• Hvordan banken og realkreditinstituttet sammensætter finansieringen

Hvis hele finansieringen på 2.850.000 kr. kunne tinglyses som ét helt nyt pantedokument, ville afgiften med 2026-satsen være 37.525 kr. Hvis realkreditlånet på 2.400.000 kr. og banklånet på 450.000 kr. i stedet kræver hvert sit nye pantedokument, bliver afgiften i eksemplet 39.350 kr., fordi den faste afgift betales på hvert dokument.

I mange handler kan tidligere tinglyst pant reducere udgiften. Derfor bør du få banken til at beregne beløbet for netop den ejendom og den finansiering, du overvejer.

Bank- og realkreditomkostninger

Når lånene oprettes, kan der blandt andet komme udgifter til:

• Etableringsgebyrer
• Sagsbehandling
• Kurtage
• Kursskæring eller kursfradrag
• Garantistillelse
• Eventuel fastkursaftale
• Andre omkostninger knyttet til det valgte lån

Priserne varierer mellem institutter og låntyper. Se derfor ikke kun på renten eller den månedlige ydelse.

Bed om det simple låneoverblik fra hvert institut, og sammenlign blandt andet etableringsomkostninger, ÅOP, bidrag eller rentetillæg og det samlede beløb, du skal betale tilbage.

Nogle låneomkostninger bliver trukket fra lånets provenu. Det kan betyde, at du modtager mindre til at betale købesummen med og derfor skal dække forskellen på anden vis.

Boligadvokat eller køberrådgiver

Det er ikke et generelt krav, at du bruger en boligadvokat eller køberrådgiver, men rådgivningen kan være en vigtig del af et trygt huskøb.

Rådgiveren kan blandt andet gennemgå:

• Købsaftalen
• Salgsopstillingen
• Skødet
• Servitutter
• Lokalplan og ejendomsdatarapport
• Refusionsopgørelsen
• Særlige vilkår og frister

Prisen afhænger af rådgiver og opgavens omfang. Indhent et konkret tilbud, og undersøg præcis, hvilke opgaver der er inkluderet.

Byggeteknisk rådgivning

En tilstandsrapport er ikke det samme som en individuel byggeteknisk gennemgang udført for dig som køber.

Ved ældre huse, større anmærkninger eller tegn på eksempelvis fugt, revner eller problemer med taget kan det være relevant at betale en byggesagkyndig eller en anden fagperson for at gennemgå boligen.

Det øger købsomkostningerne nu, men kan give dig et bedre grundlag for at vurdere kommende renoveringer og dit bud på huset.

Ejerskifteforsikring

Hvis huseftersynsordningen anvendes, skal sælger tilbyde at betale et beløb svarende til halvdelen af præmien på det billigste forsikringstilbud, som sælger har fremlagt for køber.

Vælger du et andet eller dyrere tilbud, er sælger normalt ikke forpligtet til at betale halvdelen af den højere pris. Sælgers bidrag tager udgangspunkt i det fremlagte tilbud.

Din egen udgift afhænger derfor af huset, forsikringens løbetid, dækningsomfang, selvrisiko og det konkrete tilbud. Brug den faktiske pris i budgettet i stedet for et generelt standardbeløb.

Ejerskifteforsikringen er ikke det samme som den almindelige husforsikring. Du skal også indregne husforsikringen i det løbende boligbudget, og långiver vil normalt kræve, at bygningen er brandforsikret fra overtagelsen.

Refusionsopgørelse

Efter overtagelsen udarbejdes der normalt en refusionsopgørelse. Den fordeler visse udgifter mellem køber og sælger efter, hvem der har ejet boligen i den relevante periode.

Resultatet kan være i din eller sælgers favør. Du bør derfor have lidt luft i økonomien til en eventuel betaling.

Flytning, istandsættelse og de første indkøb

Selv et indflytningsklart hus medfører ofte udgifter til eksempelvis:

• Flyttebil eller flyttefirma
• Maling og mindre reparationer
• Lamper, gardiner og opbevaring
• Haveredskaber og vedligeholdelsesudstyr
• Udskiftning af låse
• Dobbelt boligudgift i en overgangsperiode
• Akutte fejl efter indflytningen

Det er ikke udgifter ved selve finansieringen, men de påvirker, hvor meget du reelt bør have sparet op.

Regneeksempel: Hus til 3 millioner kroner

Nedenstående eksempel viser forskellen på 5 %-udgangspunktet og et mere komplet opsparingsmål.

Eksemplet forudsætter, at både realkreditlånet og banklånet kræver hvert sit helt nye pantedokument, og at der ikke kan genbruges tidligere betalt tinglysningsafgift. Tallene for rådgivning, forsikring og lånegebyrer er illustrative budgetbeløb. De er ikke faste priser og skal erstattes af konkrete tilbud, før du køber.

Eksemplet viser, hvorfor 150.000 kr. ikke nødvendigvis er nok, selvom det svarer til 5 % af købsprisen.

Det samlede behov kan blive lavere, hvis eksempelvis tidligere tinglysningsafgift kan genbruges, du ikke bestiller en særskilt byggeteknisk gennemgang, eller dele af omkostningerne indgår i finansieringen.

Det kan også blive væsentligt højere, hvis huset kræver renovering, forsikringen er dyr, du får dobbelt boligudgift, eller banken ønsker en større udbetaling.

Brug derfor eksemplet som en beregningsmodel – ikke som et tilbud eller en facitliste.

Hvor meget skal du have sparet op ved forskellige huspriser?

Tabellen nedenfor viser en udbetaling beregnet som 5 % af købsprisen samt tinglysningsafgiften på skødet i 2026.

Andre købsomkostninger og en buffer er ikke medregnet, fordi de ikke alene afhænger af husets pris.

Beløbet i sidste kolonne er ikke et samlet minimumskrav. Læg derefter følgende oveni:

1. Bankens beregning af tinglysning på lån og øvrige låneomkostninger
2. Dine konkrete tilbud på rådgivning og forsikring
3. Udgifter til flytning og eventuel istandsættelse
4. Den reserve, du ønsker at have tilbage

Så får du et langt mere retvisende opsparingsmål end ved blot at beregne 5 %.

Kan det betale sig at lægge mere end 5 %?

En større udbetaling kan have flere fordele.

Den kan:

• Reducere eller helt fjerne behovet for banklån
• Sænke renteudgifterne
• Give en lavere månedlig ydelse
• Styrke din økonomi i bankens kreditvurdering
• Mindske risikoen for at skylde mere, end boligen kan sælges for

Hvis du eksempelvis køber et hus til 3 millioner kroner og lægger 300.000 kr. i stedet for 150.000 kr., falder behovet for bankfinansiering som udgangspunkt tilsvarende.

Men det er ikke altid bedst at bruge hele opsparingen på udbetalingen.

Hvis den større udbetaling efterlader dig uden penge til uforudsete udgifter, kan du kort efter købet blive nødt til at optage dyrere gæld. Det kan derfor være bedre at acceptere et lidt større boliglån og beholde en fornuftig kontant reserve.

Bed banken beregne mindst to scenarier: ét med en udbetaling på 5 % og ét med en større udbetaling. Sammenlign både månedlig ydelse, samlede omkostninger og størrelsen på den buffer, du har tilbage.

Hvad ser banken på ud over udbetalingen?

En stor opsparing er positiv, men banken godkender ikke et boligkøb alene ud fra udbetalingen.

Banken ser typisk på den samlede økonomi, herunder:

• Husstandens indkomst
• Jobsituation og indkomstens stabilitet
• Billån, studiegæld, forbrugslån og anden gæld
• Faste udgifter
• Rådighedsbeløb efter boligkøbet
• Gæld i forhold til indkomst
• Opsparingshistorik og forbrugsmønster
• Valg af lån og følsomhed over for rentestigninger
• Husets stand og forventede vedligeholdelse
• Realkreditinstituttets vurdering af boligen

Rådighedsbeløbet er det beløb, husstanden har tilbage hver måned, når de faste udgifter er betalt. Banken skal vurdere, om beløbet er tilstrækkeligt for netop din husstand – ikke kun om det lever op til en intern standardsats.

Gældsfaktoren er husstandens samlede gæld divideret med den årlige indkomst før skat. En høj gældsfaktor kan begrænse både det beløb, du kan låne, og hvilke låntyper du kan vælge. Der findes dog ikke ét enkelt tal, som alene afgør, om alle boligkøbere kan godkendes.

Har du børn, biler, høje transportudgifter eller planer om barsel eller nedsat arbejdstid, bør det fremgå af budgettet. Det giver et mere realistisk billede af, hvad boligen vil betyde for hverdagen.

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke kun: Hvor meget vil banken låne os?

Det er også: Hvor meget ønsker vi at binde os til hver måned?

Hvor stor en buffer bør du beholde?

Der findes ikke ét beløb, der passer til alle boligkøbere.

En buffer på 50.000 kr. kan være fin for én familie og for lille for en anden. Behovet afhænger blandt andet af husets alder og stand, din jobsikkerhed, familiens faste udgifter og hvilke større anskaffelser der venter.

Overvej især:

• Er tag, vinduer eller varmeanlæg tæt på udskiftning?
• Skal boligen males eller renoveres før indflytning?
• Har I en eller to indkomster?
• Er der udsigt til barsel, jobskifte eller nedsat arbejdstid?
• Skal bilen snart udskiftes?
• Har I dobbelt boligudgift i en periode?
• Hvor stor en uventet regning kan økonomien klare uden ny gæld?

Ved et nyere og velholdt hus kan behovet være mindre end ved et ældre hus med flere kommende projekter. Men selv i et nyt hus kan hvidevarer, installationer og andre nødvendigheder svigte.

En god buffer er ikke penge, du forventer at bruge. Det er penge, der gør, at en uventet udgift ikke vælter hele boligøkonomien.

Kan familien hjælpe med udbetalingen?

Forældre kan i nogle familier hjælpe gennem en gave eller et familielån.

I 2026 kan en forælder som udgangspunkt give op til 80.600 kr. til sit barn uden gaveafgift. Grænsen gælder pr. giver, pr. modtager og pr. kalenderår. Gaver over det afgiftsfrie beløb udløser som hovedregel en gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb. Hvis begge forældre giver en gave, skal det være tydeligt og kunne dokumenteres, at gaven kommer fra dem hver især.

Reglerne afhænger af relationen mellem giver og modtager. Beløbsgrænsen til eksempelvis et svigerbarn er en anden, og en ugift partner er ikke automatisk omfattet af de samme regler som giverens eget barn.

Ved større beløb bør I derfor kontrollere de aktuelle regler og eventuelt få rådgivning, før pengene overføres.

Et familielån kan også være en mulighed. Lånet bør dokumenteres korrekt, og banken skal kende til det. Selvom lånet er rente- eller afdragsfrit, kan banken tage det med som gæld i sin vurdering af din økonomi. Banken kan også bede om dokumentation for, om penge fra familien er en gave eller et lån.

Undgå at optage et forbrugslån til udbetalingen uden at fortælle banken det. Ny gæld kan reducere det beløb, banken vil låne dig, og gøre din økonomi mindre robust.

Sådan lægger du en opsparingsplan til huskøb

1. Vælg en realistisk prisklasse

Start med et vejledende møde i banken, før du forelsker dig i en bestemt bolig. Banken kan hjælpe med at afgrænse en realistisk købspris, men lav også jeres egen grænse ud fra den hverdag, I ønsker.

2. Beregn 5 % af købsprisen

Det giver det første delmål. Hvis jeres realistiske prisklasse er 2,5-3 millioner kroner, er 5 %-delmålet 125.000-150.000 kr.

3. Læg købsomkostninger oveni

Beregn skødeafgiften, og bed banken om et forsigtigt overslag over omkostningerne til lån og pant. Læg derefter forventede udgifter til rådgivning, forsikring og eventuel byggeteknisk gennemgang til.

4. Vælg størrelsen på jeres buffer

Beslut på forhånd, hvor meget der som minimum skal være tilbage på kontoen efter overtagelsen. Så undgår I, at hele opsparingen langsomt bliver regnet med i købet.

5. Opret en særskilt boligopsparing

En separat konto gør det nemmere at følge udviklingen og undgå at bruge pengene på andre formål. Lav en automatisk overførsel på lønningsdagen.

6. Test det kommende boligbudget

Hvis den forventede boligudgift er højere end jeres nuværende udgift, kan I i en periode overføre forskellen til opsparingen.

Det viser både jer og banken, om økonomien fungerer i praksis. Samtidig vokser udbetalingen hurtigere.

7. Opdater regnestykket, når I finder et hus

Et generelt opsparingsmål er et godt udgangspunkt, men den endelige beregning skal baseres på den konkrete bolig, lånetilbuddene, forsikringstilbuddet og de nødvendige arbejder efter overtagelsen.

Typiske fejl, når udbetalingen beregnes

Kun at spare præcis 5 % op

Det efterlader ingen penge til tinglysning, rådgivning, låneomkostninger eller buffer.

At regne alle omkostninger med i lånet

Nogle udgifter kan muligvis finansieres, men det afhænger af banken og din økonomi. Få det bekræftet i konkrete tal.

At bruge hele opsparingen på en større udbetaling

En mindre gæld er positiv, men ikke hvis du bagefter mangler penge til nødvendige reparationer eller almindelige uforudsete udgifter.

At glemme forskellen på købspris og belåningsværdi

Hvis realkreditinstituttet vurderer huset lavere end købsprisen, skal forskellen finansieres på anden vis.

At optage ny gæld før bankens endelige godkendelse

Et billån, forbrugslån eller større køb på afbetaling kan ændre kreditvurderingen – også selvom du allerede har fået et foreløbigt boligbudget.

At undervurdere husets første år

Maling, gardiner, værktøj, flytning og småreparationer kan tilsammen blive en stor post. De bør ikke alle sammen tages fra nødreserven.

Tjekliste før du bruger opsparingen

Inden du skriver under på et huskøb, bør du kunne sætte flueben ved følgende:

Udbetaling og finansiering

• Jeg har fået bankens konkrete godkendelse af finansieringen
• Jeg ved, hvor stor en udbetaling banken kræver i min situation
• Jeg kender realkreditinstituttets vurdering eller forbehold
• Jeg har ikke optaget ny gæld uden at informere banken

Købsomkostninger

• Jeg har beregnet tinglysningsafgiften på skødet
• Banken har beregnet tinglysning og omkostninger på lånene
• Jeg kender udgiften til køberrådgivning
• Jeg har taget stilling til byggeteknisk rådgivning
• Jeg har et konkret tilbud på ejerskifteforsikring
• Jeg har afsat penge til flytning og de første indkøb

Økonomi efter købet

• Jeg har en buffer tilbage efter overtagelsen
• Budgettet kan rumme vedligeholdelse og uventede udgifter
• Vi har overvejet ændringer i indkomst og familiesituation
• Den månedlige boligudgift giver stadig plads til den hverdag, vi ønsker

Konklusion: Hvor meget skal du have til udbetaling på et hus?

Ved køb af ejerbolig er 5 % af købesummen det normale udgangspunkt for en passende udbetaling. For et hus til 3 millioner kroner er det 150.000 kr.

Men det er sjældent det beløb, du samlet bør have sparet op.

Tinglysning, låneomkostninger, rådgivning, forsikring og flytning kan lægge et betydeligt beløb oveni. Samtidig er det risikabelt at bruge opsparingen helt ned til nul.

I vores regneeksempel ender et hus til 3 millioner kroner derfor med et opsparingsmål på cirka 307.000 kr., når både udbetaling, udvalgte købsomkostninger og en buffer på 50.000 kr. regnes med.

Det er ikke et generelt bankkrav, men et eksempel på et mere robust budget.

Den bedste fremgangsmåde er derfor:

1. Beregn 5 % af den forventede købspris
2. Læg alle konkrete købs- og låneomkostninger oveni
3. Behold en buffer, der passer til huset og familiens økonomi
4. Få banken til at bekræfte det samlede kontantbehov, før du skriver under

En større opsparing giver ikke kun adgang til en dyrere bolig. Den kan også give færre dyre lån, mere luft i budgettet og en tryggere start som husejer.

Overvejer du nybyggeri i stedet for et eksisterende hus? Se også hvad det koster at bygge hus i 2026 og vores guide til skjulte udgifter ved nybyggeri.

Ofte stillede spørgsmål om udbetaling til hus

Hvor mange procent skal man have i udbetaling til et hus?

Ved køb af ejerbolig bruges 5 % af købesummen som normalt udgangspunkt for en passende egenfinansiering. Det er ikke en fast lovbestemt minimumsprocent. Banken skal vurdere din økonomi konkret og kan derfor kræve en større udbetaling eller i særlige tilfælde acceptere en anden løsning.

Hvor meget skal man have i udbetaling til et hus til 3 millioner kroner?

5 % af 3 millioner kroner er 150.000 kr. Dertil kommer blandt andet tinglysning, låneomkostninger, rådgivning og eventuel ejerskifteforsikring. Du bør også overveje en buffer efter købet.

Er tinglysning en del af de 5 %?

Nej. De 5 % vedrører din egen finansiering af købesummen. Tinglysningsafgifter og andre købsomkostninger kommer som udgangspunkt oveni, medmindre banken konkret accepterer at finansiere nogle af omkostningerne.

Kan man låne til udbetalingen?

Banken skal foretage en samlet kreditvurdering og sikre, at du kommer med en passende udbetaling. Et ekstra lån ændrer din gæld og kan gøre økonomien mindre robust. Du bør derfor aldrig optage lån til udbetalingen uden at informere den bank, der skal finansiere boligkøbet.

Kan mine forældre give mig penge til udbetalingen?

Ja. I 2026 kan hver forælder som udgangspunkt give op til 80.600 kr. afgiftsfrit til sit barn pr. kalenderår. Ved større gaver eller gaver til andre personer bør I kontrollere reglerne og eventuelt få rådgivning før overførslen.

Gælder de 5 % også for førstegangskøbere?

Ja, 5 %-udgangspunktet bruges også ved førstegangskøb. At det er dit første boligkøb giver ikke i sig selv et lavere krav til egenfinansiering, men banken skal fortsat foretage en konkret vurdering.

Hvornår skal udbetalingen betales?

Betalingsfristerne fremgår af købsaftalen. Det er almindeligt, at køber kort efter aftalens indgåelse deponerer et beløb hos ejendomsmægleren, men det beløb er ikke nødvendigvis det samme som præcis 5 % af købsprisen.

Hvor stor en buffer bør man have efter huskøbet?

Der findes ingen fast regel. Bufferen bør passe til husets stand, familiens faste udgifter, indkomstsikkerhed og kommende projekter. Et ældre hus med større vedligeholdelsesbehov kræver typisk mere luft end et nyere, velholdt hus.

Er det bedst at lægge så stor en udbetaling som muligt?

Ikke nødvendigvis. En større udbetaling kan reducere dyr bankgæld, men du bør undgå at tømme kontoen helt. Sammenlign besparelsen på lånet med behovet for en kontant reserve.

Kilder og metode

Artiklen er opdateret i august 2026. Oplysninger om egenfinansiering, kreditvurdering og tinglysningsafgifter er kontrolleret mod gældende regler og officielle kilder.

Regneeksemplerne er vejledende. De konkrete omkostninger ved et boligkøb afhænger blandt andet af ejendommen, finansieringen, muligheden for at genbruge tidligere tinglysningsafgift, rådgivervalg og forsikringstilbud.

Kilder kontrolleret i august 2026:

1. Retsinformation: Bekendtgørelse nr. 944 af 21. juni 2022 om god skik for boligkredit – kreditgiver skal sikre, at køber som udgangspunkt kommer med en passende udbetaling.
2. Retsinformation: Vejledning til bekendtgørelsen om god skik for boligkredit – 5 % bruges som udgangspunkt ved ejerbolig, men udbetalingen skal fastsættes efter en konkret vurdering.
3. Finanstilsynet: Observationer ved inspektioner af finansiering af køb af ejer- og fritidsboliger – udbetaling, formue, rådighedsbeløb og økonomisk robusthed skal vurderes samlet.
4. Retsinformation: Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. – lånegrænsen for ejerboliger til helårsbrug er 80 % af ejendommens værdi.
5. Skatteministeriet: Satser i tinglysningsafgiftsloven – afgiftssatser for skøde og pant i 2026.
6. Skattestyrelsen: Ny tinglysningsafgift fra 1. januar 2026 – den variable afgift på pant i fast ejendom blev nedsat fra 1,45 % til 1,25 %.
7. Skattestyrelsen: Sådan beregnes tinglysningsafgift – den procentvise del af afgiften oprundes til nærmeste hundrede kroner.
8. Boligejer.dk: Ydelse og omkostninger ved lån – etableringsomkostninger, kurtage, kursskæring, bidrag og det simple låneoverblik.
9. Boligejer.dk: Deponering hos ejendomsmægler – forskellen på købers egenfinansiering og det beløb, der deponeres efter købsaftalen.
10. Boligejer.dk: Ejerskifteforsikring – forsikringens pris og sælgers bidrag til præmien.
11. Boligejer.dk: Refusionsopgørelse – fordeling af udgifter mellem køber og sælger efter overtagelsen.
12. Skattestyrelsen: Afgiftsfrie gaver i 2026 – beløbsgrænser og gaveafgift ved økonomisk hjælp fra forældre.

Artiklen er generel information og kan ikke erstatte konkret økonomisk, juridisk eller skattemæssig rådgivning.